Vis det fulde website

FødevareWatch

Direktør stopper i Arla

Sami Naffakh, der har haft ansvaret for forsyningskæderne i Arla siden starten af 2018, stopper.

Foto: PR-foto

Alt imens Arla jagter efterfølgeren til finansdirektør Natalie Knight skal mejerikoncernen også se sig om efter en ny operationel direktør med ansvar for forsyningskæden.

Af en pressemeddelelse fremgår det, at Sami Naffakh efter godt to års ansættelse i Arla fratræder sin stilling 30. juni. I stedet skal han være Chief Supply Chain Officer hos britiske Reckitt Benckiser Group plc, som han også arbejdede hos fra 2003-2009.

Sami Naffakh har spillet en central rolle i Arlas spareprogram Calcium, hvor han ifølge meddelelen har integreret og strømlinet selskabets europæiske og internationale Supply Chain-organisation, samt leveret effektivitetsforbedringer og omkostningsbesparelser.

"Sami har været en stor drivkraft for den succes, vores transformationsprogram Calcium har skabt i vores globale Supply Chain, og han har spillet en central rolle i vores respons til covid-19 pandemien, hvor vi hurtigt og effektivt har sikret vores medarbejderes ve og vel samt vores globale forretning," udtaler Arla-topchef Peder Tuborgh i en kommentar

Arla Foods har igangsat processen for at finde en afløser for Sami Naffakh. Den sene udmelding omkring jobskiftet skyldes, at Arlas direktion gerne ville minimere forstyrrelser i Supply Chain-organisationen, da den har haft fuldt fokus på covid-19 pandemien, hedder det i pressemedelelsen.

Mere fra FødevareWatch

Job

Se flere jobs