Vis det fulde website

FødevareWatch

Chr. Hansen/SHB: Sænker kursmål til 550 kr. fra 625 kr.

Chr. Hansen får sænket sit kursmål til 550 kr. fra 625 kr. hos svenske Handelsbanken. Det skriver banken i sin morgenkommentar, Børsnyt.

Heraf fremgår det også, at banken ikke ændrer ved sin anbefaling af aktien, der er "hold".

Nedjusteringen af kursmålet er er reaktion på det regnskab for sit fjerde kvartal, som Chr. Hansen offentliggjorde torsdag morgen, og som omfattede skuffende forventninger til væksten i det nye regnskabsår.

"Overordnet set skuffede regnskabet på størstedelen af regnskabsposterne, skriver Handelsbanken, som også er skuffet over forventningerne til 2019/20."

"Vi vurderer, at Chr. Hansens helårsforventninger til regnskabsåret 2019/20 er bekymrende. Således venter ledelsen en organisk vækst i intervallet 4- 8 pct. Dette indikerer for os, at ledelsen er usikker på fremtidsudsigterne. Således venter vi, at konsensus sænker deres forventninger til den organiske vækst med 3-5 pct." skriver banken i Børsnyt.

Handelsbanken er blot et af flere finanshuse, der har nedjusteret kursmål i forlængelse af torsdagens regnskab.

Det samme har britiske Barclays, norske DNB og ABG Sundal Collier gjort.

Ingrediensaktien faldt torsdag 9,2 pct. til 525,80 kr., og fredag handles aktien med et minus på 0,7 pct. til 522,40 kr. kort efter handelsstart.

Chr. Hansens næstformand køber aktier for en halv million

Barclays: Chr Hansen-anbefaling og kursmål ned efter svagt regnskab

Børsselskab sænker Chr Hansen-kursmål 

Mere fra FødevareWatch

Job

Se flere jobs