Vis det fulde website

FødevareWatch

Arla, Danish Crown og Dagrofa er med bag ny kandidatuddannelse

Flere fremtrædende aktører i den danske fødevarebranche er blandt kræfterne bag en ny kandidatuddannelse i detail- og mærkevarehandel ved Aarhus Universitet.

Foto: Marie Hald/Ritzau Scanpix

Aarhus Universitet skruer op for mulighederne inden for detail med en ny kandidatuddannelse i detail- og mærkevarehandel.

Med bag initiativet er flere aktører fra branchen herhjemme bl.a. Arla, Danish Crown, Dagrofa, Salling Group og Rema 1000.

Udover selve uddannelsen opruster Aarhus Universitet forskningen inden for detailstyring, eller retail management.

De nævnte virksomheder er med til at finansiere tiltagene, og det giver god mening. Det fortæller ansvarlig for talentudvikling i Salling Group, Joachim Nisgaard, i en pressemeddelelse.

"Godt købmandskab er i dag en højt specialiseret egenskab, der rækker langt ud over blot at være indkøb til den rigtige pris og salg med en fortjeneste. Det er en kompleks mekanisme, der kræver indgående indsigt i alt fra strategier over relationer til forbrugeradfærd, og alt det skal uddannelsen rumme," siger han i meddelelsen.

Organisationen Mærkevareleverandørerne er også blandt parterne bag initiativerne.

Lange private label-kontrakter banker liv i Arlas britiske forretning

Coop og Rema går i dyst med Salling om egne mærker

Tysk Danish Crown-partner fusionerer

Mere fra FødevareWatch