Vis det fulde website

FødevareWatch

Fakta har fordoblet sit økologisalg på fem år

Siden 2015 har Coop-kæden Fakta løftet sin økologi-andel fra 5,8 pct. til 12,6 pct.

Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Salget af økolgiske varer i discountkæden Fakta er vokset markant i de seneste fem år, og i år passerer omsætningen for første gang en mia. kr.

Det fremgår af en meddelelse fra Coop, hvor det også hedder, at økologiandelen er løftet fra 5,8 pct. til 12,6 pct.

"Forklaringen er først og fremmest, at fakta har forstærket indsatsen på økologi ved at udvide udvalget og dernæst styrke markedsføringen. Alene i løbet af de seneste 12 måneder har vi øget antallet af forskellige økologiske varer med ca. 50 procent," udtaler kædedirektør John Hornbech Christensen.

Som det er tilfældet i Netto, hvor flere og flere økologiske private label-varer under brandet Øgo kommer på hylderne, så er det Faktas serien 365 Økologi, der ifølge kædedirektøren løfter salget.

”Vi oplever lige nu en selvforstærkende udvikling: Salget vokser, hvilket gør det muligt at udvide udvalget og forstærke markedsføringen, som vi gør i den kommende uge. Større udvalg og øget markedsføring skaber større salg. Derfor forventer vi, at den eksplosive vækst fortsætter i de kommende år, hvor vi vil fortsætte med at udvide med nye økologiske varer," siger John Hornbech Christensen.

Kamp i køledisken: Mindre plantefirma føler sig skubbet ud af store producenter

Coop vil løfte salget af danske varer

Discountsalget vokser i Europa og Danmark ligger i front

Coop sætter turbo på Fakta-forvandling

Mere fra FødevareWatch

Job

Se flere jobs