Vis det fulde website

FødevareWatch

Novozymes stiger efter udtalelser om øget bioethanol i USA

Novozymes-aktien stiger pænt på det danske aktiemarked torsdag formiddag.

Novozymes-aktien stiger pænt på det danske aktiemarked torsdag formiddag, og det kan være begrundet af udtalelser onsdag fra det amerikanske landbrugsministerium, om at Trump-administrationen kigger på flere muligheder for at øge efterspørgslen efter biobrændstof i USA.

Det vil, hvis det viser sig at blive til noget, være en god nyhed for Novozymes, der laver enzymer til fremstilling af blandt andet bioethanol.

"Meddelelsen indeholdte ikke yderligere konkrete tiltag eller tidsrammer for en eventuelt beslutning, men alene udsigterne til, at det kan øge efterspørgslen på indenlandsk majs og soja, understøttede markedet," skriver Jyske Bank i en kommentar.

"Øget produktion og forbrug af bioethanol er samtidig en smutvej for Trump til delvist at afbøde effekterne af det kinesiske importstop, der øger de amerikanske overgangslagre og presser priserne," tilføjer banken.

På det danske aktiemarked reagerer Novozymes-aktien på udtalelserne ved at stige med 1,6 pct. til 273,70 kr. torsdag formiddag.

 

Mere fra FødevareWatch

Job

Se flere jobs