Vis det fulde website

FødevareWatch

Når det gælder mad og drikke er kursen klar i virksomhederne - er detailhandlen?

Navnet på Carlsbergs klimaprojekt, Together Towards Zero, taler for sig selv, men foreløbig tør bryggerikoncernen kun håbe på, at der er en "forbrugercase" i det. I Orkla er holdningen, at virksomheden risikerer at blive fravalgt som producent uden en bæredygtig politik. Flere restauranter har lugtet lunten og forbrugertendensen, mens  juiceproducenten Seimei rejser spørgsmålet: Hvorfor har detailkoncerner ikke bæredygtighed som parameter, når de køber ind?

Når man turnerer rundt i verdenen for drikkevarer og fødevarer står begreber bæredygtighed, madspild og klimavenlighed højt på agendaen næsten alle steder.

Store koncerner som Carlsberg og Orkla for længst har rullet FN's 17 mål for bæredygtig udvikling fra 2015 ind i deres årlige bæredygtighedsrapporter, og i koncerner som Arla og Danish Crown arbejder man i skrivende stund med de sidste formuleringer, der kan udstikke en ny retning for virksomhedernes bæredygtige fremtid.

I Carlsberg har man i de seneste tre år udviklet og implementeret projektet Together Towards Zero. De første lavthængende frugter er plukket og i forhold til en 2030-målsætning om at blive helt CO2-neutrale på de mere end 80 bryggerier, er man på nuværende tidspunkt nået en femtedel af vejen. I 2022 er det planen, at man skal være på 50 pct.

"Vi har fat i retningen, og vi ved, hvor vi vil være i 2022 og 2030. Vi har også de fleste af løsningerne på plads, som skal bringe os i retning af 2022-målene, som jo er lige rundt om hjørnet, men vi skal fra 2022 til 2030 blive ekstremt meget klogere for at komme hele vejen i mål," siger kommunikationsdirektør Anders Bering til FødevareWatch.

Som led i programmet har Carlsberg også udpeget målsætninger for såvel vandforbrug som antallet af arbejdsulykker i 2030. Hidtil har arbejdet peget meget indad i koncernen, men med tiltag som Snap Pack-emballagen, der har fået meget international opmærksomhed, og en svensk øl udviklet og brygget på spildevand er slutbrugerne også kommet i spil.

Forbrugerne kræver mindre plastik fra Carlsberg

"Det her er ikke en businesscase på hverken den korte eller den mellemlange bane. Der er helt sikkert penge i de inkrementelle forbedringer, men den radikale rejse omkring CO2-neutraliteten kommer jo til at koste os penge," siger Anders Bering og tilføjer:

"Vi håber dog selvfølgelig også, at der er en forbrugercase i en del af den her dagsorden. Det tror vi på, men det vil tiden i sidste ende vise. Hvor man i fødevarebranchen og andre kategorier har haft diskussionerne om bæredygtighed, så har det historisk fyldt meget lidt i ølbranchen, og der er i den kategori ikke nogen, som har gjort det her før."

Forbrugere vil vælge bæredygtighed til

I Orkla Foods Danmark, hvor Carsten Hänel har været direktør det seneste år. Her fylder bæredygtighedsagendaen mere og mere på tallerknen i den danske forretning, der er del af det norske konglomerat, som årligt omsætter for omkring 30 mia. kr. og beskæftiger 18.000 medarbejdere, har i alt 15 brands under den danske parasol, hvor de fleste nok kender brands som Beauvais, Bäncke, Den Gamle Fabrik samt Ribena og Glyngøre.

Direktøren, der blandt andet arbejder med at nedbringe madspild og øge brugen af mere klimavenlige emballager, finder det afgørende at have blik for verdensmål og bæredygtige tiltag, hvis man i fremtiden vil spille en rolle som leverandør i dagligvaremarkedet.

"Vi har et meget stort ansvar for at bidrage vores størrelse taget i betragtning. Men udover det moralske, der ligger i at tage ansvar for det samfund, man er del af, så tror vi også på, at man på sigt som producent vil blive fravalgt, hvis ikke man har præsenteret løsninger, hvor man reducerer eksempelvis sit emballageforbrug eller har gjort det mere miljørigtigt," siger han til FødevareWatch.

Solceller og manglende anvar i detailledet

Samme tilgang men med et noget andet afsæt finder man i juiceproducenten Seimei, der har tidligere Aqua d'or-stifter Allan Feldt som bagmand.

Her er den bæredygtige produktion indlejret som en vigtig del af forretningsstrategien.

"Vi mener, at det er fremtiden, og vi har valgt at vise vejen. Det har kostet os mange penge. Vi har investeret omkring 30 mio. kr. i virksomheden, hvoraf cirka en tredjedel har været i energitiltag," siger Allan Feldt til FødevareWatch.

Pengene er blandt andet brugt på at købe aktier i Nordic Solar Energy, der ejer og driver solparker i Tyskland, Spanien, Italien, Belgien, England, Frankrig, Portugal og Polen.

Mens producenterne i vidt omfang forsøger at indføre effektive tiltag, der kan gavne såvel den økonomiske bundlinje som det grønne regnskab, så mener Allan Feldt, at detailledet stadig mangler at tage sin del af ansvaret.

"Det er 100 pct. ideologisk for mig. Rent forretningsmæssigt har det været en super dårlig idé med vores klimatiltag, for der er ingen penge i det. Jeg synes, det er ærgerligt, at det hele handler om pris og ikke kvalitet og lokal bæredygtig produktion. Vi køber så vidt muligt lokale råvarer, men vi bliver ikke belønnet for det."

Han kritiserer blandt andet, at indkøberne i detailkoncernerne endnu ikke bliver målt på, hvor bæredygtigt de køber ind.

"Vi er konkurrencedygtige på prisen, og vi køber, så vidt det er muligt, vores råvarer lokalt i Danmark. Der er stort set ingen danske økologiske juicer på hylderne i dagligvarehandlen, og det undrer mig, at man er så prisfikseret, at man er komplet ligeglad med miljøet og CSR-værdierne, som ellers er så vigtige for ledelserne i detailhandlen," siger Allan Feldt.

Detailkoncerner: Bæredygtighed bruges ikke som parameter

I detailkoncernerne Coop og Dagrofa vil man ikke bruge bæredygtighed som et parameter i vurderingen af indkøberne. Det handler primært om at skaffe varer, som kunderne gider købe, lyder det.

"Vores indkøbere bliver ikke målt på, hvor bæredygtigt de handler. De bliver til gengældt målt på, hvordan de udvikler sortimentet, om vi får noget, som vores konkurrenter ikke har, om det er unikt og lever op til vores strategi om bedre mad, som har seks pejleområder. Det vigtigste er selvfølgelig, at vi har varer, som kunderne gider købe, og som vi kan have en fornuftig indtjening på," siger informationsdirektør i Coop, Jens Juul Nielsen.

Og hos nogenlunde samme melding får man hos Dagrofa, der driver kæderne Meny, Spar og Min Købmand. Men CSR-chef Mogens Werge ser det dog sagtens det ændre sig i fremtiden.

"Bæredygtighed indgår i vores bedømmelse generelt, men ikke som en specifik parameter for vores indkøbere. Det kunne godt fylde mere," siger han.

Selvom indkøberne ikke har bæredygtighed som et målbart parameter, er hverken Coop eller Dagrofa enige i udsagnet om, at de ikke tager nok ansvar for at fremme bæredygtig produktion.

Ifølge Jens Juul Nielsen er udbredelsen af økologi et eksempel på, at detailkæderne i Danmark har taget et stort ansvar.

"Økologi er i høj grad et af vores hovedindsatsområder, og der er vi blandt de førende i både Danmark og i verden. Vi eftersøger hele tiden producenter, der kan gå nye veje, men det er ikke nok. Det skal også være produkter, som kunderne gider at købe, og som derfor sælges til en fornuftig pris," siger han.

Venter ikke på politikerne

Også på restaurantfronten bliver der fra flere fronter forsøgt at lave bæredygtige tiltag, som skubber til den meget konkurrenceprægede branche. FødevareWatch har tidligere fortalt, hvordan man i sushikæden Letz Sushi investerer mange millioner i at blive det bæredygtige alternativ, og såvel fisk som ris og restauranternes indretning er spil, når den Lars Larsen-ejede kæde skal udstikke retningen for fremtiden.

"Vi har et erklæret formål om, at alt, hvad vi gør i Letz Sushi, skal være med til at sikre, at vi skaber en bæredygtig forandring mod en bedre verden. At vi nu lever op til vores mål sat i samarbejde med Verdensnaturfonden med de to certificeringer, er et stort skridt imod en endnu mere bæredygtig forretning," udtalte direktør Anders Barsøe tilbage i november.

I restaurantkoncernen Cofocos restauranter og produkter forsøger medejer August Lund også konstant at tænke de bæredygtige aspekter ind.

"Vi vil vise andre - andre restauranter, gæster, samfundet generelt - at du godt kan køre en bæredygtig forretning på 100 pct. bæredygtige principper, hvor det ikke er noget med et smart klistermærke på et dårligt produkt. Det er ikke noget med at tikke af i en boks, når du synes, du har gjort noget. Det er, at du gør det hele vejen fra A-Z," siger han til FødevareWatch.

Cofoco har bl.a. investeret i solceller i det nordvestjyske og ladestandere til virksomhedens elbiler for at gøre virksomheden mere bæredygtig. Solcelleparken alene har kostet et tocifret millionbeløb, hedder det.

August Lund forstår godt, at det kan være svært for nogle virksomheder at tage et ekstra skridt i den bæredygtige retning, men han mener også, at det er nødvendigt, at alle er med til at tage en del af ansvaret.

"Man skal ikke regne med politikerne. Det her kommer ikke til at blive ordnet af politikerne, desværre. De kan være med til at hjælpe og sætte nogle guidelines, men der skal være nogle andre, der kommer til at stå for det her," siger han.

Asiatisk vækst spænder ben for Carlsbergs bæredygtige fremskridt

Tænketank vil have klimamærkning på fødevarer

"Kødafgifter er nødvendige for klimaets skyld" 

Mere fra FødevareWatch

Job

Se flere jobs